Den rolige morgen

Morgenen er ikke bare det tidspunkt, hvor barnet får tøj på, spiser morgenmad og skal hurtigt ud ad døren.

Morgenen er den første lille oplevelse ind i dagen.

For mange børn kan overgangen fra hjem til skole føles større, end vi voksne lige ser. De skal slippe dynen, kroppen, legen, måske mors eller fars nærhed – og om lidt træde ind i en verden med andre børn, lyde, regler, beskeder, garderobe, tasker, voksne og forventninger.

Derfor handler en god morgenrutine ikke om at få barnet hurtigst muligt ud ad døren.
Den handler om at hjælpe barnet med at lande i sig selv, før det skal lande i skolen.

En rolig morgen betyder ikke, at alt skal være perfekt.
Det betyder, at de vigtigste ting gentages på en måde, barnet kan genkende.

Når barnet ved, hvad der skal ske, bruger det mindre energi på at forhandle, protestere og blive utryg. Det får mere overskud til at samarbejde.

Gør jer selv den tjeneste at starte allerede aftenen før

En rolig morgen begynder nemlig ofte aftenen før.

Det kan være en stor hjælp at lægge tøj frem, finde og pakke skoletasken, drikkedunken og overtøjet. Ikke fordi det skal virke militant, men som en lille kærlig forberedelse.

Man kan sige:

"I morgen tidlig skal vi ikke bruge kræfter på at lede. Vi gør dagen lidt klar allerede nu – så er det nemmere at være os i morgen."

For nogle børn er det også rart at se morgenens rækkefølge visuelt. Det kan være med små tegninger eller billeder:

• Vågne
• Tisse
• Tøj på
• Morgenmad
• Tænder
• Skoletaske
• Sko og jakke
• Afsted

Når barnet kan se rækkefølgen, behøver den voksne ikke gentage sig selv så mange gange. Skemaet bliver til en hjælp i stedet for den voksne som "kom-nu-maskine".

Min rolige morgenrutine – til udskrift

Print piktogrammerne, klip dem ud og sæt dem op i den rækkefølge, der passer jeres morgen. Laminer dem gerne eller sæt velcro bagpå.

Hent som PDF/billede

Giv barnet en blød begyndelse

Nogle børn kan hoppe direkte ud af sengen. Andre har brug for at vågne langsomt.

Et barn, der lige er vågnet, kan godt virke trodsigt, selvom det i virkeligheden bare ikke er landet i kroppen endnu.

Prøv at give barnet en lille overgang:

"Godmorgen. Du skal ikke skynde dig lige nu. Jeg sidder her lidt."

Eller:

"Jeg tænder lige den lille lampe. Om lidt går vi ud og spiser."

Det kan virke som en lille ting, men for barnet kan det være forskellen på at føle sig vækket ind i tryghed eller vækket ind i krav.

Vælg få ting, der ikke skal diskuteres

Morgener bliver ofte svære, når alt bliver til forhandling.

• "Vil du have den blå eller den grønne bluse?"
• "Vil du børste tænder nu eller om lidt?"
• "Vil du tage sko på?"
• "Vil du have havregryn eller yoghurt?"

For mange valg kan skabe uro – især hos børn, der i forvejen er trætte eller spændte på skoledagen.

Vælg derfor få områder, hvor barnet må bestemme. Resten er bare morgenens rytme.

Du kan sige:

"Du må vælge mellem den røde og den blå trøje. Men tøj på skal vi have."

Eller:

"Du må vælge, om du vil børste tænder før eller efter jakken. Men tænderne skal børstes."

Det giver barnet medbestemmelse uden at give barnet ansvaret for hele morgenen.

Brug korte, rolige sætninger

Når vi voksne bliver pressede, kommer vi let til at tale for meget.

"Nu har jeg sagt det fem gange, og du ved jo godt, at vi skal afsted, og vi kommer for sent, og hvorfor har du stadig ikke strømper på?"

Men børn i overgang kan ofte ikke bruge lange forklaringer. De har brug for korte, rolige beskeder.

Prøv med:

• "Først strømper. Så morgenmad."
• "Jeg hjælper dig i gang."
• "Du skal ikke kunne det hele alene."
• "Vi tager én ting ad gangen."

Det er ikke forkælelse. Det er reguleringshjælp.

Barnet lærer ro gennem den voksnes ro.

Når barnet ikke vil samarbejde

Hvis barnet nægter, bliver surt, gemmer sig, græder eller siger "jeg vil ikke i skole", er det vigtigt først at lytte efter følelsen bag adfærden.

Nogle gange betyder "jeg vil ikke i skole" ikke, at barnet hader skolen.
Det kan betyde:

• Jeg er træt.
• Jeg savner dig allerede.
• Jeg ved ikke, hvem jeg skal lege med.
• Jeg er bange for garderoben.
• Jeg kan ikke overskue dagen.
• Jeg har brug for, at du hjælper mig over broen.

Man kan svare:

"Jeg kan godt høre, at det føles svært lige nu. Vi tager morgenen langsomt, men vi skal stadig i skole."

Eller:

"Du behøver ikke have lyst lige nu. Jeg hjælper dig afsted."

Det er en vigtig balance: Barnets følelse bliver taget alvorligt, men dagen bryder ikke sammen.

Lav et lille farvelritual

Børn har brug for gentagelser, især når noget er nyt.

Et farvelritual kan være en lille ting:

• Et klem ved døren.
• Et hjerte tegnet i hånden.
• Tre vink gennem vinduet.
• En fast sætning: "Jeg kommer igen efter skole."
• En lille sten i lommen.
• Et kys på håndleddet.

Ritualet skal være enkelt og gentageligt. Det skal ikke opfindes hver morgen. Det skal bare være det samme nok til, at barnet kan mærke: Jeg kender det her. Jeg ved, hvad der sker. Min voksen går, men kommer igen.

Den voksnes ro smitter

Det vigtigste i en skolestartsmorgen er ikke, om barnet får den rigtige madpakke, den perfekte frisure eller de pæne strømper på.

Det vigtigste er, at barnet mærker:

• Min voksne har styr på det.
• Min voksne kan godt rumme, at jeg synes det er svært.
• Jeg bliver ikke skældt ud for at have brug for hjælp.
• Jeg bliver hjulpet videre.

Det betyder ikke, at man aldrig bliver presset. Det gør alle forældre.

Men man kan øve sig i at tænke:
Morgenen er ikke en kampplads. Den er en overgang.

Og overgange bliver lettere, når vi bygger små broer.

En enkel morgenmodel

Prøv i en uge at gøre morgenen så genkendelig som muligt:

• Gør klar aftenen før.
• Brug den samme rækkefølge hver morgen.
• Giv kun få valg.
• Tal kort og venligt.
• Hjælp barnet i gang i stedet for at vente på, at det selv kan alt.
• Lav et fast farvelritual.
• Husk, at en rolig voksen er barnets bedste morgenstøtte.

En tryg skolestart skabes ikke kun på den første skoledag.
Den skabes i alle de små morgener, hvor barnet mærker:

• Jeg kan godt.
• Min voksen hjælper mig.
• Dagen begynder ikke med kamp.
• Den begynder med en bro.